Sophus Schandorph (1836–1901)

Jeg har kjendt saa mangen ældre Herre,

pukkelrygget under Tidens Vægt,

ak, hans Liv bestod kun i at snerre

dumt og arrigt ad en yngre Slægt.

Mange har jeg kjendt i fornem Stilling,

som gardered sig bag Fløjelsmaven,

peged paa sin gyldne Ordens-Skilling

og sit Løvværks-Broderi paa Kraven.

        Nys jeg traf en Herre: General-

direktør for alle Sverrigs Poster. —

Tænk, det er en ungdomsgenial

Upsala-Student, som ej det koster

mindste fornem Vridning af sin Krop

med at stemme i et Frihedskvad

og at hilse frejdig, kjæk og glad

yngre Mænd, som gaar i Fejdetrop

mod alt overgjemt og muggent Stads

og dets Forbundsfælle — Modetjas,

med en dyb, solid Respekt for Loven,

med Gehør for Tonerne, som gaar

ud fra Folkene, og som fra Skoven

strax Naturens Ekko med sig faar.

Gubben Roos kan føle, hvad vi lider

— ældre, yngre — midt i Slagets Damp,

gir et Haandtryk til de Mænd, som strider

i den lange, smertelige Kamp.