II. Fru Greta Værn(Tonsaasen)Kristallen den finasom solen månd skina. Jeg saâ mellem Fjelde i en yndig Gazelle,saa fin og saa myndig og klog. Hen over Stene sprang hun,igjennem grundigst Disput sig svang hun saa snildt med et aabent Smil, glat som den sølverne Pil,mens Øjet det smaalo som Sol i April. Med leende Mine Gazellen den finekan lyttende samle saa snildt, hvad rundt i Luften vanker,til rene Toner og klare. Tanker, saa vist som med Haanden let hun binder i Hast en Buket.— Aa sé, hvor hver Blomst dog er naaet til sin Ret!