Glidende henad den stille Sø
Baaden gaaer;
mod dens Sider som sagte Kys
Voverne slaaer,
de fine Krusninger spille,
Smaaperler fra Aarerne trille.
Skoven paa Bredden drømmer sødt
i Maaneskin,
Aftenluften aander saa tyst
ned paa min Kind,
de hvide Vandlilier sig neje
og Sivene raslende svaie.
Nattergalrøsten fra Kystens Krat
sig løfter smukt,
Trillerne klinge ud over Sø
i dandsende Flugt,
alt medens Gøgenes Kukken
sig blander med Rørhønens Klukken.
Andagtsfuld svinger min hele Sjæl
sig op i Løn,
beder nu med den fromme Natur
sin Aftenbøn,
mens hellige Alterflammer
sig tænde i Hjertets Kammer.