See, de unge fine Blade
vælte frem i Sommerfylde,
Aftenstraaler dem forgylde,
Duggens Perler alt dem bade,
see hvor Buskene sig brede
tæt ved Aaens Rand dernede.
Stille Glæde gjennem Luften
bølger tyst i Sommervinde,
der som sagte Vover rinde,
svulmende af Blomsterduften,
sødt Syringens Aande dysser,
Æbletræet Snefnog drysser,
Guldregnbuskens fulde Klaser
ned de spæde Stilke tynge,
Tjørnen myldrer med en Klynge
hvide Alabastervaser;
klare Vand med sagte Krusning
bæver som i sød Berusning.
Hen jeg lægger mig ved Bækken,
Sindet vugges af dens Bølger,
paa dens Vandring med det følger,
og paa Vandet under Hækken
flyder Drømmen, lig en Svane,
lydløst langs den blanke Bane.