Skal Trikoloren synke
nu for den sorte Ørn?
Skal Verden snarlig ynke
de hundred Seires Børn?
Mon Frankrigs Stjerne daler
i Blodets Taage tyk?
Guds Naades Korporaler
op! fugt! Europas Ryg!
Har Folkets frie Villie
i Sandet kun sin Rod?
Og mon en ny Bastille
skal mures op med Blod?
Saa Lykke da paa Reisen,
gjøglende Frihedssyn!
Høit leve „Blut und Eisen”
og Riffelskytsets Lyn!
O nei, den bedste Stræben,
som banked i vor Barm,
som lokked op paa Læben
en Sang frimodig varm,
den kan dog ikke være
et sygt, forvildet Savn;
dens Flag engang med Ære
vaier fra Tidens Stavn.
Taalmodig kun og stille!
Lad Modet ei forgaae!
Hvad sprang af Sandheds Kilde,
det maa, det skal bestaae.
See Frihedssolen blinker
i Skuffelsernes Graad
og høit fra Himlen vinker
til trofast, freidig Daad!