Her seer man kun saa lidt, saa lidt
for disse tætte Pilehegn,
men Alting er saa fedt, saa fedt
i Lolland-Falsters flade Egn.
Bag Pilen Hveden groer i Læ
af leret Jord, saa fed som Smør,
og Sulet groer paa Folk og Fæ
og begges Hu gemytlig gjør.
Saa fed en Svend, en Mø saa trind,
med lysblaat Øie, hørgult Haar,
med deilig Æbleskivekind
man møder her, ihvor man gaaer.
Et filanthropisk, smørret Smil,
en uforstyrret Ligevægt,
— et kraftigt Skjold mod Sorgens Pil —
man finder hos den gjæve Slægt.