I.
Ser I den Brudgom saa rank og saa sund?
Ser I hans Billeders mylrende Følge
rundt om Dagens Konge sig bølge,
fejrende Mesterens gladeste Stund?
Fiskere findes der oppe fra Skagen,
de, som holdt Vagt der paa Stranden,
medens saa blidelig Natten og Dagen
smeltede ud i hinanden:
Furede Fjæs og tjørnstride Skæg,
bredt skaarne Kroppe i Oljeklæder,
Støvler, som sætter saa dybt et Præg,
naar de paa Havstokken træder.
Helte, som nylig vristed i Kamp
Menneskeliv fra Brændingens Arme,
tømmer nu Snapsen i Røg og Damp
for Maven en Kende at varme.
Blinker Sardinskæl som Sølv i Dagen?
.... Sér I de Franskmænd i Skuret, som staa
for at faa Fisken i Daasen med Lagen
bisat som Kongen i Tinkistens Vraa?
Hører I Vinden i Grenene suse?
Ser I det lange Arbejdsgeled
svedende under den Lærreds Bluse
Hakken i Haand og Kasketten paa Sned?
Nede fra Spanien kommer den krogede
Kælling, der er saa forfaren i Spaaning;
Lømler i Stoffer paafuglebrogede
slænger sig hen ad Klippernes Skraaning.
Kniven skyder af Lommen sit Skaft,
stort skaarne Øjne som Kulperler blinke,
Kinden er brun, som om Valnøddesaft
var brugt i Stedet for Sminke.
Ned i lige Linje de sprang
fra dem, som „sad” for Velasquez;
Sønnerne har som Fædrene Trang
til rigtig at sæbevaskes.
Ser I: Der kommer Italiens Gesandt:
„Hattemagren” i sodfarvet Hule!
Det er den fattigste Djævel, vant
til Sult og til Slid; kun sjælden han fandt
en Las til sin Benrad at skjule. —
Men Krøyer har ham adlet med Ridderslag
af Kunstens Klinge. Sandhedens Fakkel
fra Værkstedet lyser! Den skindmagre Stakkel
fører for Skranken Fattigmands Sag.
Ser du Brudgommen, Danmark? Saa flet ham
af alle din Sommers Blomster en Krans!
Slig Søn kun sjælden Du finder.
Kys ham paa Panden, du Gamle, og sæt ham
Kronen om Haaret ... Sønnens Glans
hen over Moderen skinner.
Lykken ham fulgte fra Ungdommens Aar,
Haanden saa let kunde Tanken nemme;
Sejer han vandt i den tidlige Vaar
ligesom Lærken der hjemme.
Vidt over Lande nu lyder hans Pris;
nu hænger højt til Vægs i Paris
Kunstnergruppen i Lyspragtens Bræmme.
Aldrig han svimled paa Hæderens Tinde;
Ros har ham aldrig gjort fornem og dum,
end er i Sindet han blød som en Kvinde,
Hjærtet til alle Venner har Rum.
Men naar det gælder hans helligste Sag,
ruster han sig og gaar modig i Striden,
vælger med Omsigt Stedet og Tiden,
vejer sit Vaaben og slaar saa sit Slag.
Sparsomt til dagligdags bruger han Ordet,
tøver og fælder saa skaansom en Dom,
men naar det gælder, slaar han i Bordet;
Cheferne hjemme for Kunst-Kontoret
véd nok en Smule derom.
II.
Lille Marie! Med dig gaar i Følge
usete Venner i lydløse Kor.
Hen gennem Luftstrømmen lindt de sig bølge,
glidende mod dig fra Syd og fra Nord.
Mulig, naar frem du træder for Skamlen,
kan du ved Slørets viftende Flige
mærke en sagte løftende Famlen,
genkende øjne, som rette sig lige
op mod dit Ansigt, du yndige Brud!
Det er Vennernes Øjne, min Pige!
Nyde de vil, hvor sød du ser ud.
Hvis du nu samler en Stund dine Tanker,
saa vil du opdage, hvem der er med.
Der sér du Anna og Michael Ancher
— Anna er glad, saa hun græder derved.
Her er det gamle Par, som du vandt
straks ved dit Ansigt, du Kære!
den Gang du Vejen til Villaen fandt:
Rue de Bécon, Asnières.
Parret vil bringe dig Tak for hver Gang
sommerfugl-let og med Sommer i Sinde
op ad vor Trappes Trin du dig svang
og saâ til den syge derinde.
Ordet fløj dig saa frit og let
fra Læben som Pilen fra Bue,
gærne du bragte en yndig Buket
til Pryd for vor lille Stue;
hygged og stelled, som hjemme du var,
var lige flink til Alvor og Latter;
snart du blev for det barnløse Par
kær, som var du vor Datter.
Tit tog vor Tale krigerisk Sving
under de fælles Protester
mod Samfundsstøtters, Tartuffers Ring,
mod Kunstens „salvede” Præster.
Og tit vi leged, som Børn har for Skik,
og sang for Minette-Katten
et Kvad om dens Mangel paa staalsat Etik,
naar ud den føjted om Natten.
Ja snart du skimter bag Slørets Flor
Venners talløse Klynge.
Et hundredstemmigt, usynligt Kor
i Dag din Hymne vil synge.
Ja Hymnen skal bruse mod dig ud
— dens Omkvæd jeg ej vil fortie:
„Aldrig saâ Jorden fagrere Brud
end Krøyers lille Marie”.