Chr. Agerskov
30. September 1879
30. September 1879
Rhythmisk Sans du fik i Vuggegave,
født du blev med Sangbund i dit Bryst,
op du voksed i en dejlig Have,
Blomster plukked du af Hjertens Lyst.
Hver en Strøm, som Luften til dig sendte,
svanger var med liflig Duft og Sang,
over alle Træers Kroner spændte
Oehlenschlägers brede Stemmefang.
Tider kom, da kolde Storme svang sig
mod din Ungdoms glade Sangerlund,
aldrig Rim og Islag dog betvang dig,
varm og mild forblev din Hjertebund.
Der de fine Skud i Stilhed groede,
som du plukked før af Havens Flor;
der et klart, et trofast Ekko boede
af de mange Digterstemmers Kor.
Snart det græske Fjeld du hørte bæve
klangfuldt under Vingehestens Hov,
snart igennem Sjællands Skovbund svæve
an den broget-skjønne Symfoni;
særlig nød du tidt med Kenderøre
Skønhed al din Gerning, stor og lille„
gav et eget Præg, en nobel Stil,
gav dit smukke øje dette milde
hjertevindende og aabne Smil;
gav dit lille Hjem den Fred og Hygge„
som imøde slog Enhver, der kom,
gav dit lange Liv en sjælden Lykke,
saa du gjerne levede det om.
End med Syvtialdrens hvide Lokker
paa de nye Tiders Ret du tror,
som en Skovsti mellem Blomsterklokker
end din Livsvej sig saa muntert snor.
Gid din Kraft maa trodse Tidens Vande
gjennem Aarene, du har igen!
Hil din frie Aand — din aabne Pande,
evig unge — gamle Digterven!