For Maalets, Grændsens Lov du vil dig spare:
Det sandsesløst Bersærkerske, Balstyriske,
det kalder du det folkelige Lyriske,
og Hint, en græsk, en importeret Vare.
Lidt lavere endnu, min Ven! Bliv bare
hin Hersker lig — den babylonsk-assyriske, —
den sank til det Umiddelbare-Dyriske,
brøl op — og tusind Oxer vil dig svare.
Hvi skal for Mennesket en Stud da vige?
Aristokraten kun slig Forskjel ændser,
vi bør til de Umælende nedstige!
Ja vedgaa kjæk din Stræbens Konsekventser:
At Mennesker og Dyr skal vorde lige;
de har jo fælles bæstiske Tendentser.