Om Dagen lyser Støvet
i Solens Straalespil,
om Natten græder Stjernerne,
saa vælg Jer, hvad I vil.
Men du blev født af Lyset,
og naar din Kind var vaad,
var det dit Hjertes Lykke,
som brast et Nu i Graad.
Lad Straalerne kun spille
om Øje og om Mund!
Hvor vælder vel det Lys fra?
Vi kender ej dets Grund.
Men Livet ler af Døden.
Det trænger ingen Hvil.
Og Døden ler af Livet.
Det er det dybe Smil.