In Memoriam
Til min Fader.
Til min Fader.
Du er endnu iblandt os her tilstede.
Det er blot det: du er ej synlig mer,
og hun med lukte Øjne vi dig ser . . .
Men stadig er din Sjæl blandt os tilstede.
Altid forbliver du vor høje Glæde!
Grusomt det er at se de Øjne briste,
der mest af alt var Livet for os her,
som skabte vore Dages dybe Værd.
Grusomt det er det dyreste at miste,
og følge langsomt bag en ensom Kiste.
En lav Oktoberdag med Sorg og Væde
forsvandt du i den sidste Ensombed,
den store Nat hvorom vi intet véd . . .
En dunkel Høstnat, god for dem der græde,
skjultes i Jorden du der var vor Glæde.
Men denne kære Stemme som forstummed,
jeg hører den endnu — lidt fjern og tyst
Og dine Øjne gør mit Mørke lyst.
Den dybe Godhed som dit Hjærte rummed,
den døde ej med Munden der forstummed.
Jeg aner den omkring mig, jeg fornemmer
et sagte Tryk af en usynlig Haand,
en stille Glans af det, vi kalder Aand,
fordi dit Væsen sælsomt jeg fornemmer,
derfor jeg véd, at jeg dig aldrig glemmer.