Hjertets Nat!
Mørke . . . Mørke i det tyste Hjerte.
Mørke i det dunkle Hjernens Krat.
Sluknet er den sidste svage Kærte.
Mat den blaffed, sørgelig og mat . . .
Luften størkned, stum og lysforladt.
Intet Pust den store Tavshed bryder.
Intet smerter. Intet, intet fryder.
Intet Suk og ingen Drøm udgyder
dybest fra sit Mørke
Hjertets Nat.