Ved Diakonissestiftelsens 25 Aars Jubilæum
30. Maj 1888.
30. Maj 1888.
(Musik af J. P. E. Hartmann).
(Musik af J. P. E. Hartmann).
I.
Hver Plantning, som ej er fra Himlenes Gud,
skal visne, forgaa, lægges øde —
men Frø, der lagdes paa Frelserens Bud,
skal velsignes med Blomstring og Grøde!
Kom Brødre og Søstre, stem Lovsangen i —
Forjættelsen ej blev til Skamme!
Guds Sol gik ikke vor Plantning forbi,
som sin egen Han vil den annamme!
Den Ympe, der sattes med Kjærligheds Hu,
blev Løvtag for Syge og Sunde;
og mangen en Aflægger hvælver sig nu
med en Svalhed som grønnende Lunde.
Imorgen paany vi med Sædemands Haab
vor Arbejdsmark skjøtte og pløje —
idag skal Høstmandens takkende Raab
stige ydmygt og fuldt mod det Høje!
II.
I Stilhed skal vor Styrke være
— Du Verdens Uro, tag Farvel!
I Stilhed lyse Nattens Hære,
i Stilhed lytted Samuel!
tyst er al Livets Væxt og Vorden,
og Himlens Solglans over Jorden
sig spejler kun i stille Væld.
I Stilhed lad vor Gjerning skride
i dette Tjenerinde-Hus,
i Stilhed ved de Syges Side!
i Stilhed under Aandens Sus!
saa Kjærlighed det Brudte binder,
og Trøstens Olie sagte rinder
af Troens rene, blanke Krus!
Og Bønnen — lad den løftes stille
mod Kammerloft og Kirkehvælv
fra Hjerter, der mod Freden ville,
langt bort fra Verdens Storm og Skjælv;
der kjende Skjold mod Suk og Klage,
der bede for de Smaa og Svage
— og dermed bede for sig selv!
I Stilhed skal vor Styrke være,
i Troskab mod vor Herres Kald —
da hjælper Han os med at bære
og med at være hvad vi skal!
saa Christi Brud blandt vantro Horder
en stille Tjenerinde vorder,
med Hjælp i Nøden, Trøst i Fald.