A. Brevskrivning.
Paa Børnenes Sygestue
er Søndagsro og Hvile.
Men Længslen hviler ikke,
den flyver mange Mile;
og Kjærlighed hviler ikke,
det sees paa varme Blikke —
det sees paa travle Hænder,
som Hjemmet Hilsen sender!
Lidt om Kuren skal der meldes,
om Massage og Styrtebade;
lidt om Stranden skal fortælles,
og om Vandets vide Flade,
om de blanke, runde, rene,
farverige, vaade Stene!
lidt om ny’ Veninde-Hjerter!
ogsaa lidt om gamle Smerter.
Dernæst Skallen af en Musling
sendes skal en Søster-Pusling.
Og mens Pennen sagte vrisser,
er Papirets hvide Flade
en taalmodig Patient,
tager sine Taarebade,
og Massage af Fingerspidser,
inden Alt er sagt paa Prent!
Dog som Lysglimt over Stranden
strejfer Smilet Margen-Randen:
Haab om blege Kinders Rundhed!
Haab om Gjensyn, Haab om Sundhed!
og de taaretunge Tanker,
meer og mere Sollys sanker,
blinke funklende og rene —
just som Strandens vaade Stene.
B. Til Børnehospitalets Dekorationer
fra Fuglelivet.
Stæren.
Flyv ud, smaa Unger — ud af Kassen!
Saa maa I dele Skarnbassen!
Svanen.
Vel lærer I ej saa stolt at glide,
og bliver ej heller slet saa hvide —
men pjask Jer kun som en Svane,
for det er en dejlig Vane!
Hanen.
Naar Solen stiger af Bølgesale,
begynder Hr. Hane strax at gale:
Herud af Sengen, I dovne Ka’le!
— Ja han kommer nemt af Dynen op,
han svøber blot Dynen om sin Krop!
Ternen.
Paa Ternen bider slet ikke Vand,
er Vingerne nok saa vaade;
de er nok gjennemtrængt’ af Tran —
vi ta’r den paa anden Maade!
Maager.
Maagerne de er helst tilsøs,
de fisker uden Snøre!
En Dukkert holder de meget af —
det maa I ogsaa gjøre!
Hjejlen.
Heelt over til Himmelbjergets Top
naaer Hjejlens Fløjtetone —
Smaabørns Klage naaer højere op,
heelt op mod Vorherres Trone!