Her er den allersolideste Kursal:
styrkende Strømme for Legem og Aand;
her har Du og en moderne Figursal:
Levende Modeller for Kunstnerens Haand!
Her kan Du vaske Dig,
boltre Dig, pjaske Dig,
strække dine Muskler saa kjækt som en Eg;
eller paa Sandbund,
frisert à la Vandhund,
lege Delphinernes Leg.
Hist seer Du en af Befolkningens Bryggere,
saadan omtrent som til Verden han kom!
Skaldet som da men betydelig tykkere,
staar han som en Synder, der venter sin Dom:
Langsomt forsvindende,
maalende Trinene,
plumper han paalangs i den grønlige Sø;
klamrer sig snøftende,
Graderne drøftende,
tæt mod den gyngende Ø.
Her ser Du Taarerne bitterlig trille:
Fader og Søn vil nu strax gaa tilsø’s;
ak, men det kniber saa haardt for den Lille,
bedre han synes om Kjærtegn og Kys;
ængstlig han skeler,
de dryppende Seler
han kun med en gysende Rædsel kan see;
i ham det spjætter!
Men Springet, det letter:
Nu kan han magelig lee.
En sætter rask i de straalende Bølger,
(ham falder Vandvejen slet ikke tung!)
raaber til Fætter, som nølende følger:
Faa Dig »en Gammel«, saa bliver Du ung!
Lystig han vugger sig,
dristig han dukker sig,
skyder tilbunds som en flygtende Sæl;
eller han sætter
flinkt over Fætter
højt fra den tangede Pæl.
Ens Uniform har de Simple, de Rige:
Bølgerne kjende til Mennesker kun!
Havet det jævner, Havet gjør lige,
kysser dem Alle med moderlig Mund;
hvad end besværer Dig,
Bølgen dog bærer Dig,
løsner din Byrde og letter din Gang!
Hvad end betynger Dig,
Havet dog synger Dig
altid en styrkende Sang!