Kong Frederik den SyvendeVed Afsløringen af Mindestøtten i Kjøge 1869I.Staa fast, vort Kongebilled,ved alfart Mødested, —Han har jo selv sig stilleti Folkets Midte ned!Ej vil vi ham tilbede,saalidt som os i ham,men Mindet vil vi fredemod Glemsel eller Skam.Hans Haab, det var at heleen usæl Fortids Saar;hans Daad, det var at delemed os sit Kongekaar;fuldt bøjed han sit Hjertemod denne lyse Vang,han græd ved Danmarks Smerte,han sang, naar Danmark sang.Med kongelige Miner,som hist paa Christiansborg,Kong Fredrik nu fremtrinerog seer sit Folk i Sorg:Hans Grundlov har sin Grøde,den er hans Støttes Grund,men Landet, hvor han døde, —hvor blev dets Skjæbne ond!Men dø skal ikke Raabetfra vore Faldnes Blod,og dø skal ikke Haabet,som ved hans Side stod!Til Vagt vi har ham stillet,at vi skal vaage med, —staa fast vort Kongebilled,ved alfart Mødested!II.See, hvad Kunstnerhaanden evnermed en Smule Leer:som han højner, som han j evner,formes meer og meer,til en Skikkelse vi skuetrine frem af Ildens Lue, —Malmen, fri for Støv og Spaanerlever op og aander.Danmarks Folk! vær Du det blødeLeer i Herrens Haand!Frygt kun ej hans Hænders Møde,ej hans Skaberaand!Alt dit Arbejd, al din Villengiv Ham hen som Malm til IldenTil et Folk med oprejst Pandevil hans Haand Dig danne.Mærker Du da Mejslens Tænderhugges i dit Bryst,husk, den er i Herrens Hænder,lyder kun hans Røst, —da skal, fri for Rust og Skimmel,i hans store Folke-Vrimmelrejse sig af Vee og VaadeFolket af Guds Naade!