StormflodenIndledning til en Forestilling for de Vandlidte.1872.Du Hav, der som med Sang og Spil din Byrde bar,der vugged Snækken myg og mildog nynned Vuggesang dertil,Du blev med Et en Kæmpe vild, som Tænder skar,og som med Fraaden om din Mundskød op fra Dybets dunkle Grund,og knuste Skibes Bov og Bund som Glar.Er Du vort blanke Styrkebaand, vort Skjold i Nød?det Hav, der sang for Absalon,til Svantevit gik op i Spaan,det moderlige Hav, hvis Haand gav Dansken Brød?Har Du ej saaet en Kummerssæd,gjort arm saa mangen ruggrøn Bred,og var ej Rædsel i dit Fjed og Død!— O larm ej, knur ej, skam ej ud det sortblaa Hav!Thi Storm og Bølger er kun Bud,de lystre kun al Livets Gud,og os det er, han sender Bud om Død og Grav:»Vaagn op, I Trygge, vaag og bed!«det raaber gjennem Stormen vredhans faderlige Kjærlighed fra Hav.Kom Østresalt, vor Ungdoms Ven, Du stolte, fri,favn Danmark moderligt igjen,rul Velstand ind til kjække Mænd,men lær dem ej at skumme hen i Raseri!Nej lær os, Bølger, Bryst ved Brystat bære vore Byrder trøst,og hjælpes ad i Nød og Lyst som I!