Christian Richardt (1831–92)

Det var et Aar, da Danmark skjalv.

        Men Nød og Meen

slog op det unge Frihedshvalv,

slog ned hver Jegets Afgudskalv,

slog Ild, saa der blev Heel af Halv,

        og Viljen een!

Hvor græd vi som af samme Bryst,

hvor sang vi ved vor Julidyst,

hvor var vi dog i Nød og Lyst

        som Een!

Saa kom et Aar, da Danmark laa

        i Tvivl for Tro,

da ingen Stjerneglimt vi saae,

da overalt var Taager graa,

da Fuglesangen gik istaa

        for Ørnens Klo;

da Danmarks Løve, Fortids Vagt,

af Tvedragt som af Overmagt

blev selv lig Bronceløven flakt

        i To.

Men Han, som løfted Danmarks Vaar

        af Havets Skjød,

som vogtet har i tusind Aar

hin Modersmaalets Abildgaard,

med Ydunsfrugt mod dybest Saar,

        for Orm og Død, —

Han Løven sammensmelte kan,

og hele vort værkbrudne Land,

og vække Kjærlighedens Brand

        af Glød.

Saa mindes kun vor Foraarstid

        med Haab og Mod!

Og blev det end en Sommer strid,

endnu forinden Vinter hvid

kan Høsten vorde klar og blid

        og Danmark god!

Vort Land, som gav os Viv og Ven,

tag Du vor Kraft, brug os som Mænd!

Og stig saa ungt og karsk igjen

        af Tidens Flod!