Til Viindruens Priis
Sang hver paa sin Viis,
Druider og Barder og Magi.
At hvert Ord var sandt,
Jeg ofte befandt,
Ven! drik du mig til,
Og derpaa vi vil
Forskriv mig fra Rhin
Den herlige Viin!
Den fylder med Lyst
Sin Lovsangers Bryst
Og troe du mig, den
Er Kierligheds Ven,
En Sandhed det er,
Det tilstaaer Enhver:
Dog skrækkes vi ei:
Vi fölge vor Vei,
Nu, Skaal for din Glut,
Hun er nok lidt but,
Hun piner dig lidt,
Du sukker saa tit:
Ved Spog og ved Viin
Du muntre dit Sind,
Sluk Sorgen kun ned,
Naar Phyllis er vred,