Hans Vilhelm Riber (1760–96)

Er Kierligheds den höie, blide Glæde

Bestemt til Lön for Venskabs varme Dyrker,

Da bier dig, o Ven! et sieldent Held!

Ei kiender jeg den Ædle, som Alfader

Har skienket dig til Tröst i Livets Vandring;

Men dette veed jeg, at ei Guld, ei Rang,

Kun Dyd og Vid en Siel, som din, kan fængsle,

At huuslig Lyst er dine Önskers Maal,

Og at kun den er reen og sand og varig.

Men, naar du, Ven! af Elskovs Haand modtager

Din Dyds, din Flids, din Nöisomheds Belönning,

O glem da ei (Min Bön du villig hörer;

Thi stort og aabent er dit ömme Hierte)

Glem ei den Fryd, os Venskab tit har skiænket,

Og elsk din Ven, som sönlig takker Himlen,

Fordi han deelte denne Fryd med dig!