Phidile
(Efter Brudevielsen)
(Efter Brudevielsen)
O Præstemand! Gud signe dig!
Af dig jeg ham har faaet;
Mit Hierte — nei saa underlig
Har det dog aldrig slaaet!
Og rört var og min Wilhelms Siel,
Da Præsten til ham talte
Om Ægtestandens Vee og Vel,
Og hvad ham Gud befalte.
Da vilde han omfavnet mig;
Af Fryd hans Öie spilled’,
De klare Taare rundelig
Ned af hans Kinder trilled’.
Nu bedste Wilhelm! hör min Eed
Jeg vil dig ei forlade!
Fra nu af i al Evighed
Vil jeg dig ei forlade!
O! jeg skal komme den ihu,
I Glæde og i Smerte.
Min Wilhelm! ingen uden du
Kan glæde dette Hierte.
Og ingen skal! — o hör det, Gud!
Jeg kræver dig til Minde.
Faaer een afos da Dödens Bud,
Skal vi os hisset finde.,