Som Mænd og Brødre vi samles her,
og ædel, værdig og nordisk Glæde
bør føles tredobbelt af Enhver,
hvis Held det blev i vor Kreds at træde!
Vi følge trolig Naturens Stemme,
og hvor blandt os tør vel forglemme
dens store Bud?
Af Modens Lænker vi fængsles ei;
vi elske Kundskab og jævne Sæder
og rene Dyder, som bane Vei
til Sjæl-Adel og Borgerhæder;
ei Lykkens Blændværk vort Syn forblinder;
vor Agt, vort Venskab han ene vinder,
som handler vel!
Og glade hylde vi Venskabs Navn.
Hvo af os føler ei stadig Iver
at fremme indbyrdes Lyst og Gavn?
thi Broder-Aanden vor Barm opliver.
Hver Broders Fryd er vor fælleds Glæde,
og langt fra dette vort Venskabs Sæde
skal Kummer flye!
Vort Selskabs Hæder skal varig staae,
paa faste Støtter vi den jo bygge;
og Avinds Piil ei vort Bryst skal naae,
bag Venskabs Skjold er’ vi stedse trygge;
og Hver, hvis Lyst er vort selskabs Ære:
Han er vor Ven!