Dag for Dag, og Aar for Aar henflyder,
Og urokkeligt vor Venskab stod,
Tidens Kiæmpestrøm forgiæves bryder
Sine Bølger paa dets Klippefod.
Dette Venskab, er mit Held, min Ære,
Tit i Mismods Stund det trøsted’ mig,
Det min sande Himmel vilde være,
Hvis jeg stedse saae Dem lykkelig.