Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Hiemvee

eller

Vinteren 1783.

    Min Fædrestad! som giemmer al min Lyst,
Dig denne Længselssang indviet være.
Af syvfold Længsel svulmer nu mit Bryst,
Da fulde Savn mig Vintrens Dage lære.
Hos dig den riig paa Fryd som Vaaren er;
Min sidste Glæde tog den grusom her.
    Hos dig de blide Glæder vexle af,
Og aldrig brydes deres Rosenkiæde;
Hos dig hver for den anden Rum kun gav,
For ei at høre op at være Glæde.
Naar skal jeg i dit moderlige Skiød
Gienfinde al den Fryd, jeg eengang nød?
    Der viser Kunsten, at og den er riig,
Naar gavmilde Natur sank hen i Dvale;
Saa Phæbe i sin Ynde viser sig,
Naar hun har seet guldlokket Broder dale,
Saa, naar den stolte Rose falmer hen,
Med tusind Farver brammer Negliken.
    Snart river Nestor Rose Hiertet hen,
Snart trylles Sind og Sands ved Møllers Toner,
Snart følger Øiet henrykt Lorentzen,
Som Terpsichore og Aglaja kroner,
Snart — Ak! ved hvert Camenen helligt Navn
Oprives min Erindring og mit Savn.
    Naar Nattergale kiælent kalde mig
I unge Skygger at indaande Glæder,
Og naar sabæisk Vellugt hæver sig
Af Blomstertrapperne, som Vaaren breder,
Selv da jeg savner til min Fryd en Ven,
Der kiærlig deler, og forsøder den.
    Men syvfold — plyndret Eng, og Løvets Fald
Og hæse Skriig fra stygge Ravne-Hære,
Der klæde Skoven, minde om vort Kald,
At Mennesket blandt Mennesker skal være,
Hos mig o Vinter! spilder du dit Krav;
Thi her er øde, øde som en Grav.
    Og disse evig lange Aftener,
Som nøde hver i Omgangs Skiød at flygte,
Hvad Samqvem kan ei disse give Værd,
Hvad Tidsmord var der, man ei gierne søgte?
I røget Kroe de samle Bønderne,
De Store til en keedsom Assemblee.
    Nu tyer graae Gubbe til jævnaarig Ven;
Umærket da den lange Aften glider,
Forgangne Dage manes frem igien,
De drømme sig i fierde Fredriks Tider;
De mindes Tordenskiold, en Taare randt,
Thi begge streed i Kamp, som Helten vandt.
    Nu stiller muntre Ungdom Dandse an,
Med Længsel ønskte Vinter, dig til Ære.
Hvo da ved elsket Arm omsvæve kan,
Fortryllet signe Vintren og Cythere!
Nu kaldes Polyhymnia herned,
Og Fryd nedsvæver i Gudindens Fied.
    Nu samle faa, men valgte Venner sig,
Og Spøg opliver et socratisk Bæger;
Min Magdalus! her, hvor jeg savner dig!
Her Spøg og Drue mig ei mere qvæger;
Du kryber dem ei meer med attisk Vid;
O! hvad jeg tabte, da jeg joges hid!
    Nu den, der har en øm, en troefast Ven
Sin Løn hos ham for fuldbragt Dagværk nyder
Hvor saligt glide Timer, Dage, hen,
Naar Siælen sig i Vennefavn udgyder,
Den Fryd var min, og den er røvet mig!
Held den, der ingen Tiid var lykkelig!
    Jeg ikke blot i Venskabs Forgaard kom!
Gudindens Yndlinge mig Hænder rakte,
Mig aabnedes den indre Helligdom,
Jeg nød en Fryd, som Daarskab aldrig smagte,
Kun han kan skatte den, og ynke mig,
Der, min Lorentzo! har en Ven, som dig!
    Lorentzo! Vintrens Harm du trodser glad,
Med vinget Iil du flyer til elsket Pige!
— Udtøm paa mig, o Skiæbne, kun dit Had,
Naar disse Ædle vorde lykkelige —
O! midt i reene Fryd maaskee de nu
Dens fordums Vidne komme ømt ihu.
    Hvem Himlen Mands og Faders Lykke gav,
Nu elsket Kreds om Arnestedet sanker,
Hvad er ham Giæstebud, hvad Glædeslaug?
Fra Barn til Moder glade Blik omvanker;
Hvor det sig vender, idel Fryd det seer.
Saa Gud velsigner den, som han har kiær.
    Enhver jeg seer et Fristed søge sig,
Hvor Vintrens Keedsomhed han Trods kan byde;
Her den paa trange Stue fængsler mig,
Med lange Drag Landflygtighed at nyde;
Allene, uden Omgang, uden Ven,
At giennemføle, giennemtænke den.
    Hvi jeg ei søger Lyst, ei Omgang her?
Kun Daaren søger, hvad han ei kan finde,
Jeg blandt en fremmed Slægt henkastet er,
Os ikke Sprog, ei Fædreland forbinde;
Hvad er en Dansk for dem, og de for mig!
Og hvo er stolt, som en Ulykkelig!
    Hos dem, jeg elsker, at hensværme mig,
Er nu min sidste veemodsfulde Glæde,
De Ædle, føler jeg, de mindes dig,
Du ved din Bortgang saae dem med dig græde;
O naar engang de gives dig igien!
O tænk din Fryd, og tænk, de deele den.
    Som Vinternatten mørke Billeder
For dette Haabets sidste Glimt sig drage!
Hvad om vi samles ei til Glæde meer!
Om over dem din Skiæbne sig skal drage?
O! var mig denne Marter hist bestemt!
Her lad mig bortdøe ubegrædt og glemt!