Knud Lyne Rahbek (1760–1830)

Valborgs ædle Sanger! hæv din Stemme

Danmarks Maro! klag for vor Catull!

Sanggudindens Yndling! kan du glemme

Viibe, som hun ei var mindre huld.

Evig skal hans Navn og Sange yndes,

Evig skal hans Digterroes bestaae,

Med hans Sang hvert muntert Lag begyndes,

Med en Sang af hans det endes maae.

Ømme Venner, som Farvel maae sige,

Vælge Viibes Afskeedssang dertil,

Ømme Elsker synger for sin Pige

Viibes Sang, og lønnes med et Smiil.

Evig man hans muntre Aand vil ære,

Den har han giort uforglemmelig,

O men Viibes Hierte glemt skal være,

Hvis det ei faaer Evighed fra dig.

I hans Sang vi skimte dette Hierte;

Vi det skimte ædelt, uden Sviig,

Frit og varmt, skiøndt knuust af egen Smerte

Hvor ved Brødres Held det glædde sig;

Men det Skimt forøger kun vor Klage,

Vi, som elskte, og ei kiændte dig!

Ak! jeg levede i Viibes Dage,

Men naar undtes mine Ønsker mig?

Frimann, du har kiændt ham, kiændt hans Hierte,

Syng os det, og dine Følelser,

Yndig Luthen klang om Valborgs Smerte;

Du og Viibe er hinanden værd.

Evigt bliver da hans elskte Minde;

Som hans Aand hans Hierte hædres der,

For den Ædle Ædles Graad skal rinde

O! som Eder begge hellig er.