Hanna til Vilhelm
(Skrevet i den nordamerikanske Krig.)
(Skrevet i den nordamerikanske Krig.)
Min Vilhelm! kan dig Ordet min ei sige,
Fra hvem du her faaer Brev! bedrog jeg mig,
Ifald jeg troede, ingen anden Pige
End Hanna Sin med Ret kan kalde dig?
Min Vilhelm! hvis du faaer det Brev, jeg skriver —
Maaskee den grumme Krig forbyder det;
Men Frankrig her jo ei forraadet bliver,
O! skaaner Brevet Graffe og Piquet! —
Seer du, min elskte Vilhelm! seer du hende,
Som kiedtes før, naar der blev talt om Krig,
Nu Frankrigs Høvdinger ved Navn at kiende,
Ven! undres ei! de stride jo mod dig.
Hvergang jeg seer dem eller Rodnei nævne,
Mit Øie svælger graadigt hvert et Ord!
Jeg frygter, de har prøvet sig at hævne,
Og hvad jeg læser selv, jeg neppe troer.
Hver Fare deler jeg, som truer Eder,
Og fryder mig, naar Rodnei undgik den;
Dog kun hans Seier aldrig Hanna glæder;
Om den var kiøbt ved Tabet af min Ven!
Men du forvildes, sværmer, arme Pige!
Og uden Sands og Orden skriver du!
Saa meget har den Arme her at sige,
Og intet — intet har hun sagt endnu!
O gyldne Tider! I er ikke mere,
Da Vilhelm halve Dage hos mig sad;
For korte syntes os selv de at være;
Jeg sagde ofte, naar vi skiltes ad:
“I Morgen maae din Hanna dig da vente,
Du kommer dog! lad mig ei savne dig?”
Da skiendte du, og kyste mig, og skiendte:
“Behøver du derom at bede mig?”
Saa kom du næste Dag og alle Dage,
Vi havde altid nok at tale om;
Og maatte du een uden mig hendrage,
Hvor længtes begge, til den næste kom?
Naar da vi saaes igien, hvor da din Pige
Ei havde meget at fortælle dig?
Hvor meget havde du da mig at sige,
Som om et Aar du havde savnet mig?
Men nu! hvor længe er du ikke borte,
Og her du hører første Gang fra mig,
Det, hvortil mange Dage var for korte,
Jeg paa det lille Blad skal sige dig;
Det snævre Blad! hvor lidt, hvor lidtt det rummer!
Her skal min hele Siæl udtømme sig,
Sit svage Haab, sin Længsel, Frygt og Kummer;
O! talte jeg kun et Qvarteer med dig,
Da fandt jeg Ord dertil, nu kan jeg ikke!
Dog hvis jeg havde et Qvarteer min Ven!
Jeg ei bortklynkede dets Øieblikke,
Jeg følte glad, jeg havde dig igien!
— Ak selv det lidet Rum, jeg slet anvender;
Er her vel til saa lange Klager Sted? —
Nei! kommer dette Brev i Vilhelms Hænder,
Han læse her, hvad alt han længe veed,
Og glædes dog, hver Gang jeg det gientager
Jeg elsker deig, min Vilhelm! var du her,
Du lærte af den Kummer, som mig nager,
Hvor uudsigelig du mig er kier;
I intet kan din Hanna finde Glæder,
Al hendes Fryd med dig bortflygtet er,
Bedrøvet seer jeg vore Yndlings-Steder,
Og føler dobbelt, du er ikke her.
De vise mig hver Time jeg tilbragde,
Hvert Favnetag, hvert Kys, du gav mig der,
Jeg mindes hvert et kierligt Ord, du sagde,
Jeg føler, hvad jeg var, og hvad jeg er!
Selv vore tvende kiere Træer, hvis Grene
Sig om hinanden, som de savntes, snoe,
Mig spørge, synes jeg, hvi du saa eene!
I altid jo tilforn, som vi, var to,
Hvo trykker nu min Haand, naar Maanen iiler
Bag gylden Skye? hvo glæder sig med mig,
Naar Skyen flyer, udækket Maanen smiler,
Og stolt i selvblaae Vande speiler sig?
Jeg ingen Nattergal i Sommer hørte,
Jeg ingen Aften i Løvhytten sad,
Jeg søgte ei en Lyst, som mig ei rørte,
Jeg kan ei mere være eene glad.
Vor Kleist, vor Benda mig ei mere lette,
Og da jeg nyelig sang: Hun borte er!
Mit Hjerte han i Steden vilde sætte,
Strax stod dit Minde, og mit Mismod der.
Du borte er! jeg skilt fra dig maae leve!
Det bittert er, men hvad imod den Qval,
At Død og Saar bestandig om dig svæve?
Og dette Liv er Vilhelms eget Valg!
O! naar jeg sukker tit for dig, bedrøvet
Ved Mindet af min rene tabte Lyst,
Og klager: hvorfor blev mig Vilhelm røvet,
Da mindes jeg, du reev dig fra mit Bryst;
At Vilhelm selv af egen Drift udvalgde
At gaae i Kamp; han iilte selv derhen;
Hvo kunde ellers ham fra mig bortkalde,
Hvad skylder vel en Dansk Britannien?
Forlad mig! jeg min Vrede dig vil sige
— Du veed, jeg altid dig hver Feil tilstod, —
Jeg frygter da, du kieddes ved din Pige,
For mig at flye du Dannemark forlod!
Men da erindrer jeg vor Afskeeds Scene,
O Vilhelm! gid jeg kunde male den,
Hvordan jeg vaagnede, og saae mig eene,
Og søgte dig, og daaned atter hen;
“Mit Land, saa var dit Ord, nu ei behøver
“Min Arm, det kan engang begiære den,
“Jeg til den Tid i fremmed Kamp mig øver,
“Og kommer hædret, duelig igien,
“Min Pligt mig fra min elskte Hanna river!
“Snart og med Ære du igien mig seer.
“Føl, tænk dig kun, hvor stor vor Fryd da bliver!
Jeg afbrød dig: — jeg seer dig aldrig meer!
Og segned daanende i dine Arme!
Du rev dig bort; man siden sagde mig:
Du havde kyst mig, sagt: Lev vel! du Arme!
Jeg Vilhelm leve vel! vel uden dig!
O! var det Spaadom: jeg ei seer dig mere;
Hvi har jeg ei hørt noget fra min Ven?
O viis mig, disse Tanker Drømme ere!
Lær mig, at rødme ved dem! kom igien!
Min Vilhelm er, som stedse, for beskeden;
Du meer end nok har lært, det kan du troe!
Dit Danmarks Viise vaage over Freden
Hvad du i Fred skal vide, veed du jo!
Og hvad vil du i Striid med dette Hierte,
Som kun ved andres Fryd kan glæde sig!
Som stedse deelte kierligt andres Smerte,
Som ynkte hver, der leed, kun ikke mig!
Kun engang har din Hanna tænkt med Glæde,
At hendes Vilhelm under Rodnei streed,
Da han tog Saint Eustach, var du tilstæde,
— Mistænker du mig vel for Gierrighed?
Ræd, som mit Kiøn, jeg Krigens Grusomheder
Har ofte ængstlig forestillet mig,
Har ofte zittret for indtagne Stæder;
Hør nu dens Sværmerie, som elsker dig:
“Maaskee man saae min Vilhelm der beskytte
“Et ømt, et elskende, uskyldigt Par,
“En Brud, Soldaten vild ansaae som Bytte,
“Da hun var værgeløs, han værget har.
“Da har han tænkt, om det var mig, som Fiender
“Saa grusomt vilde revet af hans Favn!” —
I slige Sværmerier Hanna finder
En Trøst, som noget lindrer hendes Savn;
Jeg tænker glad, at dette sieldne Hierte,
Som Hannas Elskov, Hannas Stolthed er,
En anden Verden det at kiende lærte,
Min Elskede er Indianer kier!
Men vogt dig Ven for Indianske Piger!
Og naar du kommer, da kom troe igien;
Min Troeskab kiender du, den dig ei sviger,
Med lige Troeskab bør du lønne den!
O! føler du det Vilhelm! jeg kan skiemte,
Saa har hiin t Sværmene opmuntret mig,
Jeg veed, din Hanna aldrig du forglemte,
Om Skiønheds Idealer bødes dig;
Jeg mindes dine Ord! O! de mig hædre!
Da man mig grim for Vilhelm malte af;
Og var hun end ei skiøn — viis mig en bedre!
O! denne Roes din Elskov dig indgav,
Og skiøndt jeg føler, jeg den ei fortjener,
Den glæder mig, den fra min Vilhelm kom,
Han smigrer ei, og naar kun han den mener,
O lidet agter jeg paa andres Dom.
Hvor glad, hvor stolt gik Hanna ved din Side,
Naar tit du gik, som i Triumph med mig,
At jeg var din, det skulde alle vide:
Ven! — du var stolt af, jeg tilhørte dig!
Og selv afbrød du hine glade Dage!
Selv du bortledte Strømmen af vor Lyst,
Giv mig min Fryd igien, o kom tilbage,
Du saared mig, kom selv og læg mit Bryst!
I Alt jeg finder Næring for min Kummer,
Jeg finder Spaadom om mit Tab i Alt.
Den Drøm afbryder Hannas matte Slummer,
Det er min vaagne Frygt, at Vilhelm faldt.
Jeg troer, saasnart jeg seer en Ven, der sørger,
At du er tabt, han græmmes ved min Nød;
Naar een, om jeg har hørt fra dig, mig spørger,
Jeg raaber bange! er min Vilhelm død!
Ven! du har sagt, jeg ligned’ Ewalds Signe!”
O gid, som hun, jeg kunde gaae i Krig!
I Mod du skulde see mig hende ligne!
Jeg frygted intet, naar jeg streed hos dig,
O gid jeg fulgte dig! Hvo skal dig pleie,
Ifald du faaer et Saar, o! var jeg der
Jeg røgted’ dig, mit Skiød blev Vilhelms Leie!
O hvem er du, hvad du din Hanna er?
I Kampen skulde mig dit Mod besiele,
Og mindre frygtede din Brud for dig,
Naar hun din Fare kunde see og deele;
Nu ængste alle Mueligheder mig! —
Da svandt den Frygt, som nu mig grum forfølger;
Hvor tit, hvor grusom tit, dig Hanna seer,
Snart kraftløs kiempende med Havets Bølger,
Snart blodig stridende med Frankrigs Hær!
Blandt alle Farer, som min Vilhelm true,
Er sikkert ingen, som jo Hanna saae;
Snart drømmer jeg, jeg seer et Skib i Lue,
Og læser Navnet Victory derpaa,
Hvor nys jeg saae de høie Master kneise,
Seer jeg da idel Ild, og i et Nu,
Som Taarne sig tree spidse Flammer reise,
Og midt imellem Flammerne staaer du.
Hist hører jeg en Flok med vilde Ceder
At søge Frelse i det falske Hav,
Og finde Død; en anden Skare beder,
Men deres Bønner Mismod dem indgav;
Dig seer jeg sørgende, skiøndt roelig sige!
O Gud! du tog, hvad du har givet mig!
Velsign’ min Hanna; styrk den arme Pige!”
Da vækkes jeg af Drømmen ved mit Skrig.
Snart — Pennen rives nu af mine Hænder,
Skal Brevet bort, jeg nu det ende maae,
Lev vel! — de sidste Ord jeg neppe kiender,
Dem skylte Taare bort, som flød derpaa.
Hvormeget havde jeg endnu at sige,
Og jeg maae slutte nu; lev vel, min Ven!
Lev stedse, stedse vel! og elsk din Pige!
Lev vel, kom snart, kom lykkelig igien.