Sang i det norske litteraire Selskab
ved Hr. Amtmand Meldahls Bortreise.
ved Hr. Amtmand Meldahls Bortreise.
Tung er Veien giennem Livet,
Over Klipper løber den;
Ærligt Venskab os blevet givet,
At forsøde Vandringen.
Held, o Held den lykkelige,
Der kan vandre med en Ven!
Som en Dands med elsket Pige
Reisen let ham iiler hen!
O! men var en saadan Lykke
Ei for stor for Mennesker?
Venskabs Baand at sønderrykke
Skiæbnen altid reede er.
Brødre! iiler da at nyde
Hvert et Glimt af Venskabs Fryd!
Snarlig, snarlig maae vi byde
Hver en Fryd et tungt Farvel.
Haand i Haand til Fryd at iile
Venskab her os samlet har,
Mange alt i Graven hvile,
Som vort Samfunds Hæder var.
Mange, mange Savn oprives
I hver Broders Bryst i Dag;
Da en elsket Broder rives
Bort fra dette Vennelag.
Glad du Brødres Glæde deelte,
Lindred’ deres Sorg med Lyst,
Trønders gamle Aand besiælte
Med sin ædle Ild dit Bryst.
Iil, og bliv, hvad du fortiener,
Elsket, æret, lykkelig!
Men forglem ei gamle Venner,
Ingen Tid de glemme dig.