En Skaal for hver, hvis Hierte og hvis Haand
Paa Broders Vink er altid villig reede;
Der tager Deel med munter skyldfrie Aand
I Vennelags, og Spøgs, og Sangens Glæde;
Han anseer hver Dag for spildt og ød,
Som han ei blandt ædle Venner nød.
En Skaal for den, der deeler Venners Fryd
Og deres Sorg med lige aabent Hjerte;
Der glæder sig ved deres Værd og Dyd,
Og deres Feil bliid at tilgive lærte;
Han, i Spøg og Alvor lige fast,
Svigter aldrig, om end Himlen brast.
Gid Venskab huldt nedsmile til enhver,
Som i dets Smiil sin Held og Fryd kan finde!
Det skiænke ham de Venner, han er værd,
Og meer end alt, en trofast øm Veninde!
Tag dit Glas, fyld det til bredfuldt Maal,
Det er Venskabs, det er vores Skaal.