Til en Veninde paa hendes Födselsdag
Med en Ring, hvori en Tyrkiis,
Med en Ring, hvori en Tyrkiis,
fra et Barn
fra et Barn
(efter det Tydske)
(efter det Tydske)
Hvor lykkelig var jeg den Ring at finde
Med en Tyrkiis, om hvilken Sagnet gaaer,
At den enhver Forgift modstaaer;
I Dag den skulde mig din Yndest binde.
Og hvis en Viismand, dybt bevandret i
Hver Steens og Plantes Kraft, dig sige vilde:
„Til intet Gavn var Ringens Trylleri,
Og slig Vildfarelse stod Ungdom ilde.”
„Elskværdighed var elsket overalt,
Ophöiet over Gift; den at forgive
Vel ingen let i Sinde faldt;
Saa Stenen paa din Haand knap vilde mörknet blive.”
O men med end langt mere lette Baand
Er ædelt Sind og Ömhed vel at binde;
Thi sættes dristig Ringen paa din Haand,
Din Gunst mig, Ædle! du unddrage ingensinde.