Harpespilleren og hans Hund, Tro
Efter Thomas Campbells engelske Original
Efter Thomas Campbells engelske Original
Paa Bredden af Shannon, da Sally var min,
Ei nogen irsk Knös var saa lystig i Sind,
Ei Harpe som min kunde lyde saa fro,
Og hvor jeg kom hen, var min stakkels Hund, Tro.
Da nu man, min Sally! bortrev mig fra dig,
Med bristende Hierte du sagde til mig:
Endskiöndt vi nu skilles, du mindes mig jo!
Thi Tom! thi vær god ved din stakkels Hund, Tro.
Og venlig og trofast jeg fundet ham har,
Og altid eens kiærlig, saa fattig jeg var;
Naar Riigmand med Haanhed min Armod belo,
Jeg altid fandt Ven i min stakkels Hund, Tro.
Naar Natten var kold, og Veien var slet,
Og Tom og hans Hund blev gammel og træt,
De varmed hinanden saa trolig, de to,
Og tæt op til mig kröb min stakkels Hund, Tro.
Var knap end min Tæring, jeg ynked hans Nöd,
og deelte tidt med ham min sidste Bid Bröd,
Til han en kold Vinterdag hensov i Ro:
En Liigsang jeg spilled min stakkels Hund, Tro.
Blind, fattig, forladt, hvorhen skal jeg nu gaae?
Hvor skal jeg saa huld en Ledsager mig faae?
Til elskede Födeby, Fædrenes Bo,
Jeg kommer ei meer med min stakkels Hund, Tro.