Ak, skjønne Anemoner! hvi
Henvisner I saa brat?
End har jo Sommersolen ei
Sin Middagspol forladt.
Vent, vent!
Til Dagen har fuldendt
Sin Vei:
Da bede vi Farvel,
Og boie Hovedet som I,
Og følges ad i Qveld.
Ak! vor Tid er jo og kun kort,
Og stakket er vor Vaar;
Vi voxe op og visne hen.
Og Alt med os forgaaer.
Vi døe,
Vi er, som I, kun Hø,
Døe hen
Som Regn fra Sommersky,
Som Duggens Perler veires bort
Og aldrig sees paany.
Robert Herrick.