Byd mig at leve, og mit Liv
Tilhører ene Dig,
Byd mig at elske, og jeg gi’er
Et kjærligt Hjerte Dig.
Et Hjerte mere blødt og ømt
Og mere sundt og frit
I Verden ei Du finde vil —
Det Hjerte det er dit.
Forbyd det slaae — det standser paa
Dit Øies mindste Blink;
Byd det at visne haabløst hen —
Det lyde vil dit Vink.
Byd mig at græde — det jeg vil,
Til Synet svigter mig:
Et Hjerte har jeg dog igjen,
Der græde kan for Dig.
Byd mig fortvivle — hiin Cypres
Kun gjemmer Trøst for mig:
Byd mig at døe, og Døden selv
Jeg trodse vil for Dig.
Du er mit Liv, mit Øies Lys,
Du raader naar Du vil
For Liv og Død i dette Bryst —
Dig hører begge til.
Robert Herrick.