I Feber laae Amor. Den lange Nat
Ingen Søvn paa hans Øine vil dale,
Skjøndt Himmelen veed, han var lige parat,
Naar det gjaldt om en lille Skandale.
Dog, Skam var det sætte hans Liv paa Spil,
Hvem Enhver som hans Skyldner bør hædre:
Saa blev Doktor Hymen ihast kaldt til —
Den Nat sov Patienten strax bedre.
Den næste Dag var han taalelig vel,
Skjøndt af Feber der sporedes Rester,
Men et mildt Opiat virked atter med Held —
Deri Doktor Hymen er Mester.
Nu bedres han stadig, en Maaned knap gik
(Hver Dag fik en Dosis den Arme)
Før Amor, der nylig var søvnløs, den Strik!
Alt snorked, saa Gud sig forbarme.
Thomas Moore.