Hist over Bølge,
Glut! Du mig følge,
Regnen med Solskin vexler ihast;
Aarene rinde,
Troskab, Veninde,
Staaer i de rullende Tider saa fast.
Er Skjæbnen imod, ei vi skilles, men favnes,
Der er Liv, hvor Du er, der er Død, hvor Du savnes.
Ja, hist over Bølge,
Glut! Du mig følge,
Følge mig gjennem Stormvindens Kast;
Aarene rinde,
Troskab, Veninde,
Staaer i de rullende Tider saa fast.
Har ei hver Bølge
Frihed i Følge?
Byder ei Havet Formerne Trods?
Her maae vi lyde,
Hist tør vi byde,
Frihed og Kjærlighed tilhører os.
Vi Jorden vil glemme, dens aarvaagne Øie,
Men rundt om os hvælver sig Himlen, den høie.
Ja, hist over Bølge,
Glut! Du mig følge,
Regnen med Solskin vexler ihast;
Aarene rinde,
Troskab, Veninde,
Staaer i de rullende Tider saa fast!
Thomas Moore.