O! var jeg en Sommerfugl, født under Løvet,
Hvor Lilien sig bader i Morgenens Dug,
Blandt Blomster bestandig jeg sværmed og røved
Et Lys fra hver Knop, som er liflig og smuk.
Hvad gavned det mig at see Slaver i Støvet,
Hvi skulde paa Rigdom jeg spilde et Suk?
O! var jeg en Sommerfugl, født under Løvet,
Jeg kyssed hver Knop, som er liflig og smuk.
Ja! kunde en tryllende Fee jeg blot fange,
Og fik jeg saa prægtige Vinger engang,
Jeg boltred mig let i de løvrige Gange,
Og slumred i Roser ved Nattergalsang.
Ak! Rigdommens Skatte maae vogtes saa bange,
Tidt Veien til Magten er knudret og trang,
O! var jeg en Sommerfugl Dagene lange,
Vugget i Roser til Nattergalsang.
Fortæl mig kun ei, at hver glad lille Sværmer
Maa døe for et Pust af en Efteraarsvind —
Ak, bedst er det dog, naar sig Sommeren fjerner,
At slumre med Blomsten og Skjønheden ind!
Med Møie Saamangen mod Vintren sig skjærmer,
For Livet at friste med blegnende Kind;
En Sommerfugl leve jeg gad som en Sværmer,
Og slumre med Blomsten og Skjønheden ind.
Th. H. Bayley.