Himlens Magter, I, som vaage
Evig over Uskylds Fjed,
Mens i fjerne Land jeg vandrer,
Skuer til min Mary ned!
Lad den himmelsk skjønne Skabning,
Skjøn og himmelsk som I selv,
Lad min Mary, Eders Søster,
Drage Jer fra Himlens Hvælv!
Ikkun lette Vindpust røre
Sig om hendes milde Bryst!
Med de viftende Favoner
Indaand hendes Hjerte Trøst!
Værn om hende, I Serapher!
Mens jeg vandrer uden Ro,
Og naar hjemløs jeg omtumles,
Lad i hendes Barm mig boe!
Robert Burns.