Carl Ploug (1813–94)

Pintseklokken kimer atter,

kalder paa de grønne Blade,

at de lukke Skovens Hvælving;

kalder paa de lette Fugle,

at de spille paa dens Orgel;

kalder paa de hvide Blomster,

at de brede Tæppet under;

kalder paa de Indestængte,

dem, der lide, dem, der længes,

dem, der slide, dem, der tvære,

dem, der gaa med Bind for Øjet,

dem, der gaa med Sorg i Hjertet,

at de skulle samles Alle

i Naturens store Kirke,

og Guds Almagt høre præke

i hver Solens gyldne Straale,

i hvert Straa og i hver Draabe.

Pintseklokken kimer atter,

som den kimed, da vi vandred

Haand i Haand til Brudeskamlen,

for at trykke Lovens Stempel

paa den Elskovspagt, vi knytted

over Sundets blanke Flade,

under Skovens lyse Skærm;

for at bede Gud om Naade,

til vort lave Tag at rejse;

at han vilde bo derunder,

holde vore Hjerter friske,

holde vore Tanker sunde,

løfte os, naar Sorgen tynged,

stemme mod, naar Glæden svulmed,

saa vi glemte ej, at Begge

kom fra samme Faderhaand.

Pintseklokken kimer atter

efter fem og tyve Vintre,

som har bragt os mørke Dage,

mange fler dog sommerlyse;

og vi har jo i dem alle

fast og tro holdt ved hinanden.

Lad os Haand i Haand da takke

Ham, vor Lykkes Sølvkrands skyldes;

Ham, der Hjemmets Fred og Tryghed

hegnede mod Livets Storme;

Ham, der planted om vort Sæde

Haabets unge, friske Stammer.

Ham vi bede os at skærme,

os at styrke, os at lære,

os at drage op imod sig

i de end tilmaalte Dage.