†
†
Vilhelm Marstrand
8. April 1873.
8. April 1873.
Nu slukkedes en Stjerne af de faa,
der blinked paa vor dunkle Aftenbue
og loved, at vort Navn skal ej forgaa,
og ej for Nattens Spøgelser vi grue; —
en Stjerne, som, af Dødens Sky bedækt,
sin Glands ud gjennem fjerne Tider sender,
og vidner om en Aandens Adelsslægt,
der rejste Kunstens Slot med egne Hænder.
Thi af hans Følelsers stormrørte Skød
var Skjønhedens Gudinde dukket atter,
saa frisk, saa liljehvid og rosenrød,
som Hellas i sin Vaar saa’ Himlens Datter.
Hun ledte over Livets Torv hans Fod,
saa Mængdens lave Attraa den ei stænked;
i alle Sprog han hendes Røst forstod,
og agted kun den Løn, hun gavmild skænked.
Saa stod med opladt Blik han, ung og kjæk,
midt i sin Olds spidsborgerlige Trængsel,
og læste i dens løjerlige Træk
Afstanden fra sin egen Skjønhedslængsel; —
da var det, højt hans Lunes Kilde sprang
og kasted Perler ud til alle Sider;
da fuld og ren og klar hans Latter klang,
som ingen hørtes siden Holbergs Tider.
Saa droges han mod Sydens Paradis,
hvor Jord og Himmel, Liv og Kunst istemme
en evig Vexelsang til Skjønheds Pris,
og Kunstnersjælen altid er som hjemme.
I ædle Former og i Farvers Glands
en nordisk Viking atter sig berused;
men hvem tog med et Bytte, rigt som hans,
til Hæder og til Pryd for Fædrehuset?
Ja, han har smykt det ved sit Snilles Magt
med Billeder, hvis Mage ej det ejer,
hvori hans Hjerte og hans Aand er lagt,
hvori han kjæmpet har og vundet Sejer.
En broget Flok! — af Lunets glade Børn
det store gjennemtænkte Værk ej skæmmes;
thi altid Vingeslag af Tankens Ørn
og Duften af et kjærligt Sind fornemmes.
At skabe Billeder — det var hans Trang,
hans Dages Arbejd og hans Aftens Glæde;
sødt vuggedes hans Sjæl af Toners Klang;
taug de, saa maatte Pen og Blyant kvæde.
De kom og gik, Tungsindets Skyer graa;
urolig frem og atter frem han hasted,
og følte dybt, hvor fjernt end Maalet laa,
som dog sit Skær paa al hans Gjerning kasted.
Saa randt hans Liv, — til Sorg og Sot brød ind
og tidlig mørknede ham Hjemmets Lykke.
Da stilledes det lunefulde Sind,
da voxed Kjærlighedens Blomst — i Skygge.
Da glatted Fred hans Pandes Folder ud,
og Klarhed i hans trætte Øje skinned. —
Thi hvile han i Fred, i Fred hos Gud,
og evig Klarhed hvile over Mindet!