4. Mindets Bæger
(1850.)
(1850.)
Det var ved Jevndøgnstid, de Danske,
Dem lysted paany at stride
Og jage de Aadselgribbe hjem,
Som bakked i Slesvigs Side.
Det donner under Ø, det lysner over Sø, mens Tiderne skride.
Og frem de drog over Mark og Hede,
Og frem over salten Vei;
Men haard blev Striden og Jagten lang,
Før Solhverv endtes den ei.
Det donner o. s. v.
Den første Gang, de Lykken fristed,
Den gik dennem hart imod;
Den danske Hvalros rendte mod Land
Og stødte sit Hoved i Blod.
Den anden Gang, de prøved den Jagt
Og lode Gangerne springe,
Da sprang de for kort over Koldingaa,
Og stakket Seier de finge,
Den tredie Gang var Løverne med,
Som hvile paa Danmarks Skjold,
Da bed de til, og bed igjennem
Alt Tydskens Værn og Vold.
Og da blev Gribbens Fjedre plukket,
Og svedet Neldens Blad,
Og tvættet blev den tydske Ære
Alt i et Birtingsbad.
Men Sagnet voxer paa Folkets Læbe,
Og i dets Bryst groer Sang,
Og Hver, som er i Striden falden,
Han lever der end engang.
Der funkler Minder paa Nordens Himmel
Med tusindaarigt Lys,
Og dog de skal ikke dem fordunkle,
Som bleve tændte nys.
Det donner under Ø, det lysner over Sø, mens Tiderne skride.