Nu skal Du kjønt Dig putte ned
Og lukke Øinenes Laage!
Imens Du sover, Du jo veed,
Din Moder vil over Dig vaage.
Du er den Første, som jeg bar
Til Livet med Angest og Smerte,
Derfor er Du en Skat, jeg har,
Den dyreste for mit Hjerte.
Nu skal Du sove fast og trygt
Og drømme Drømme saa smukke!
Der er en Jacobsstige bygt
Fra Himmerig ned til Din Vugge;
Ad den Guds Engle komme ned
Og lære Dig deres Lege,
Og vise Dig en Herlighed,
Som Barnet engang skal eie.
Nu skal Du sove godt og sundt
Og vinde Nemme og Kræfter,
Og trippe snart i Stuen rundt
Og nynne mig Sangene efter!
Og engang skal Du see Dig om
I Verden og Kundskabs Rige,
Men altid blive god og from,
Og altid min egen Pige.