De bar mig hjem
— i Drømmes Skød —
de bar mig hjem,
og jeg var død.
De bar mig op,
du tog imod,
jeg var kun Krop
i storknet Blod.
Alt blev saa sort
alt visned hen,
de bar mig bort,
du var igen.
Og der gik Aar,
som man dem har,
dit røde Saar
var blevet Ar.
Du gik omkring
i Sol og Glød
og lyse Ting,
og jeg var død.
Og der var Mænd,
og der var Leg,
— du var igen,
og hvor var jeg?