Nis Petersen (1897–1943)

Petersen, Nis Johan, f. 1897, Forfatter. F. 22. Jan. 1897 i Vamdrup. Forældre: Garvermester Knud Petersen (1862–1906) og Karen Kristine Nissen (1873–99). Gift 1° 15. April 1932 i Kbh. (b. v.) med Skuespillerinde Ellen Malberg, f. 2. April 1907 i Kbh., D. af Skuespiller Henrik M. og Hustru. Ægteskabet opløst. 2° 28. Jan. 1938 i Herning med Journalist Anna Elisabeth Staggemeier, f. 21. April 1905 i Vejle, D. af Landinspektør, senere i Brønderslev, Anton Emil S. (f. 1870) og Inger Agathe Jacobsen (f. 1881).

Efter Moderens tidlige Død blev Petersen sammen med sine to Søskende opdraget hos hendes Forældre i Herning. Han tog Realeksamen 1913 og kom derefter i Apotekerlære i Nakskov. Snart slog han ind paa Journalistik og var i fem Aar knyttet til Provinspressen, heraf tre Aar som Redaktionssekretær i Holbæk (»Holbæk Amts Avis«). En Tid var han Korrespondent for sydamerikanske Blade, bl. a. i Polen 1920 under Frihedskrigen mod Russerne. Siden har han tjent til Livets Ophold som Landarbejder, Skovarbejder, Fabriksarbejder o. m. a. og fartet det meste af Europa rundt. Tre Gange har han været i Spanien, to Gange under Revolutioner, og et lignende Antal Gange i Irland, først 1922 under Byen Corks Brand, sidste Gang 1932, da han indsamlede Stof til Romanen »Spildt Mælk«. Flere Rejser er gaaet til Lapmarken. En eventyrlig Færd var en otte Maaneders Vandring sammen med russiske Tiggermunke fra finsk Karelen, gennem Rusland til Bulgarien.

Det var Trangen til at lære Menneskene at kende, der førte Petersen ud paa disse vidtstrakte Rejser og Vandringer. Derfor jager han ikke af Sted paa Turistvis, men rejser langsomt; han giver sig Tid til at sætte sig ind i et Lands Folkeliv og Folkementalitet. Deraf hans store Viden om Menneskene og Milieuets Ægthed i hans Værker. Han debuterede 1926 med Digtsamlingen »Nattens Pibere«. Senere efterfulgtes denne af Samlingerne »En Drift Vers« (1933) og »Til en Dronning« (1935). Den første viste, skønt ikke særlig paaagtet uden for en snæver Kreds, Omfanget og Arten af Petersens Talent. Digtene, der er støbt af malmtunge Ord i brede Rytmer, har mindre Værdi ved deres Form end ved det stærke, mandige Sind og det fine, menneskelige Livssyn, der bærer dem. Til hans bedste Digte hører »De små børns smil«, »Forår ved Mariager fjord«, »En ufødt soldats mor«, »Et kvad om en knes fra Peene«, »Brændende Europa«, »Landets sjæl«, »Færinger — frænder« og »En ballade«.

1931 fandt Petersens egentlige litterære Gennembrud Sted med Succesromanen »Sandalmagernes Gade«, der kom i Oplag paa Oplag og hurtigt blev oversat til mange Sprog. I England blev den, som den første danske Bog, købt af Book Society og udsendt som »Maanedens Bog« April 1933. »Sandalmagernes Gade« er trods sin løse Komposition en af de store Romaner i moderne dansk Litteratur. Den foregaar i det gamle Rom og er tænkt som første Del af et fire Binds Værk, der skulde føre op til vor egen Tid. Det er en psykologisk-satirisk Roman, skrevet af en Digter, der har Humorens Naadegave. Den skildrer Marc Aurels Tid, giver et Kulturbillede, hvis Ægthed er betinget af dybtgaaende Studier og en enestaaende Indlevelsesevne; men den handler dog først og fremmest om Nutidens Europa og dets Mennesker. Petersen finder en Række Paralleller mellem vor Tid og Oldtidens Rom (det 2. Aarh. før Kr.). Sit Syn paa Historien giver han Udtryk i følgende Ord: »Moralen gaar op og ned i en Bølgelinje, men Menneskene er lige ynkværdige og lige elskelige til alle Tider« (Interview). — Petersens næste Roman »Spildt Mælk« kom 1934, samtidig paa en halv Snes Sprog. Den har det revolutionshærgede Irland i Begyndelsen af 1920’erne til Skueplads. Her viser Petersen samme Evne til at gøre sig fortrolig med et fremmed Milieu og samme Evne til at skabe levende Mennesker som i »Sandalmagernes Gade«. Skildringen af irsk Natur og irsk Mentalitet bærer Vidnesbyrd om, at Forfatteren har gjort Studier paa Stedet. Romanen er en Fordømmelse af Borgerkrigen, navnlig af de Valeras Politik. Bag Bogen, usentimental af Titel (afledt af Ordsproget »Man skal ikke græde over spildt Mælk«) og Indhold, ligger en Smerte over alt det Blod, alt det Liv, der gaar til Spilde. »Et er helligt mere end noget andet er helligt: Livet«. — 1936 udsendte Petersen »99 Bemærkninger«, en Samling Aforismer, hvoraf mange beskæftiger sig med religiøse Problemer, og 1937 »Engle blæser paa Trompet«, ni Noveller med Emner hentet mangesteds fra. Bedst er »Miraklet i Kósá« fra Færøerne.

Petersens Digtning genspejler hans Personlighed. Baade i Digtene, Romanerne og Novellerne møder man det stærke, stejle Sind, der byder Livets Haardhed Trods, og det milde, følsomme Sind, der aabner sig for de smaa Børns Smil. Hans Stil er maskulin og fyndig, artistisk i Ordvalg og Sætningsbygning. Perioden er snart lang og sindrigt opbygget, snart fortættet til en Aforisme. Det mest karakteristiske for Petersens Stil er maaske Billedsproget. Der er en Overdaadighed af Metaforer og Sammenligninger, ofte meget bastante, men som Regel af stor Kraft og Anskuelighed. Dristige Allegorier og Besjælinger er ligeledes almindelige hos Petersen. Det, der gør hans Digtning saa rig, er imidlertid ikke det stilistisk-artistiske, men hans Kærlighed til Menneskene, hans Sans for det almenmenneskelige.