Jeg samler på de små børns smil
— de små børns lyse smil,
og brød man op mit hjertes skal
med bor, med dirk, med fil —.
Man fandt den største samling smil,
som nogen tid er set
— man fandt det blide genskin af,
hvad tusind børn har let.
Og trådte du mit hjerte ned
og knuste det til slut,
så skete kun i samme stund,
dets arme væg var brudt —.
At små børns smil, de lyse smil
brød ud, kom løs, blev fri
og fyldte mig og fyldte dig
med sollyst skælmeri.
Se derfor plukker jeg, hvergang
der blomstrer smil på kind,
et lille smil og lukker det
i hjertets skatskab ind.