Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Sang

i Anledning af

Kongens Fødselsfest

Afsiungen i Skydeselskabet den 24de September 1846.

Da Axel havde Byen grundet,

Hvor Havnen skilte trygt sig ad,

Da reiste sig, nær Øresundet,

Lidt efter lidt en herlig Stad;

Og lang Tid bar den sikkre Havn

Den store Danskes Hædersnavn.

Som Blomsten, nær ved Floderanden —

Ei Markens Bonde, Borgens Helt —

Men Blomsten blev til Borgerstanden,

Og Standen sig udvikled snelt;

Og Axelskad ved Øens Aand

Blev Moder for den tredie Stand.

Og Kongen havde kiær sin Borger,

Som Ridder, Bonde — Borger kiær.

Derfor i Glæder og i Sorger

Var Konge sig og Borger nær;

Og i det gamle Axelhuus

Med Borger tømte Konge Kruus.

I Tiden meget er forandret,

Og Ridderskabets Tid forbi.

Den gamle Glands er heden vandret;

I frodigt Liv end samles vi.

Som Stæderne paa Kysters Rand

Sig hæver danske Borgerstand.

Og Kongen føler Borgerhæder,

Til Danmarks Trivsel Borgergavn;

Derfor han deler vore Glæder,

Hans Rede — det er Kiøbenhavn.

Skiøndt fiern, vor Christian! aldrig du

Var Hiertet mere nær, end nu.

Thi, Konge for ætgamle Danske,

Det er din Lyst, at være dansk;

Du kaster ikke Tvedragts Handske,

Men giør ei Landet udenlandsk.

Hil Christian! vor Konge kiær!

Hans Fødselsdag velsigner Hver.