Til Fru Georgette Falsen, født Rosenkrantz
August 1846.
August 1846.
En Blomsterkrands, hvis Farver skiønne
Beundres i det friske Grønne,
Som Sommersolen gav sin Glands,
Det er en huld Naturens Gave;
Og bedste Krands i Floras Have,
Det er en fager Rosenkrands.
Men bedre Blomst er den, som trives
I Hiertet, og som Siælen gives.
Den taber ei saa let sin Glands;
Den trænger ei til Solens Straale,
Den Vintrens Storm og Kuld kan taale,
Det er den bedste Rosenkrands.
En saadan Rose Skialden kiender,
Som ei med stolte Farver blænder,
Men qvæger huldt med Dyders Glands.
Dens Fødsel han ved Harpen synger
Her, hvor den sig saa yndigt slynger
I friske, store Vennekrands.
Gid længe vi dig, Rose! finde
Som Krandsens bedste Pryd, Veninde!
Giv længe denne Kreds sin Glands
Elskværdig, ved din Falsens Side.
Som Bækken eders Dage glide:
Kiærminden hos sin Rosenkrands!
Den raske Gut, med Mod begavet,
Fandt Ærens Blomst, saa blaa som Havet,
Og Havet skienkte den sin Glands;
Men meer, end Laurbær, har han vundet,
Og mere skiøn end Krandsen fundet,
Da Falsen fandt sin Rosenkrantz.
Forenet Fødselsdagen kommer
Som Dagepar i skiønne Sommer,
I Høstnaturens bedste Glands.
Den Dobbeltfest vi ei forgiette,
Men Roser og Kiærminder flette
For Falsen og hans Rosenkrantz.