Sang
ved Hofpræst Paullis og Frøken Mynsters Bryllup.
ved Hofpræst Paullis og Frøken Mynsters Bryllup.
Den 16de Juni 1843.
Den 16de Juni 1843.
Før Vielsen.
O Kiærlighed! dig skabte Gud
Til Jordens Fryd, til Aandens Ære;
Thi har bestemt hans Faderbud:
Du Livets Engel skulde være.
Naar du til Himlen løfter dig,
Som en Seraph du dig opsvinger;
Men giør du Jorden lykkelig,
Da daler du paa lette Vinger.
Gud skabte dig, o Kiærlighed!
At bringe Liv i Støvets Larver;
Og straalende fra Himlen ned,
Du blomstrer frem i mange Farver:
Som Lilie hvid ved Elsktes Vaar,
Som Troskab grøn, hvor Glæder svinde,
Som Rose rød i Ungdoms Vaar,
Ved Vennebarm som blaa Kiærminde.
Her for dit Altar knæler ned
Din Tiener, du, som Flammen tænder!
Tidt, rørt af Andres Kiærlighed,
Han lagde Hænder her i Hænder;
Nu rækker han med henrykt Aand,
Mens fromme Taarer Øiet væde,
Den hulde Brud sin egen Haand.
Velsign dem, Gud! og skienk dem Glæde.
Efter Vielsen.
Ja, Glæde, hulde Kiærlighed!
Straal dem ved alle Livets Fester.
Lys, Leder for sin Menighed
Han vorde, som hans ædle Mester!
Men Talen svigter ham i Dag,
Mens stumme Taare Kinden bader;
Sin Mester trykker han i Dag
Til kiærlig Sønnebarm som Fader.
Lyksalige, hvis Ægtestand
Skal ei din Barndomsfryd forandre!
Vor hulde Betty med sin Mand
Skal — nogle Skridt fra Hiemmet vandre.
Hver Dag hun komme kan igien,
Forældrene til Hiertet trykke,
Og dele med sit Hiertes Ven
Sin Hustru- og sin Datter-Lykke.
Ja, store Gud! din Kiærlighed
Skal Ild din fromme Tiener give,
At, kraftig for sin Menighed,
Dens Talsmand lang Tid han kan blive.
Skienk ham den gode Stræbers Løn,
At Stormen ei hans Rose rokker,
At end den — som i Vaaren skiøn —
Maa pryde deres sølvgraae Lokker!