EngleneTil et Basrelief af Thorvaldsen.Den Uskyld og den høie Dyd, den Ynde,Som saligt lever, som kan aldrig synde,Den hellige Skiønhed, som paa Livets BaneVi see som Glimt, hvis Evighed vi ane,Henrykt i Salighedens Øieblikke(Den Lastefulde, Daaren seer den ikke) —Den tænke vi, med Vinger, Liliestængle,Med Fløiter, Sang og Strængeleg, som Engle.Saadan dem Hyrderne paa Marken skuedDen første, søde Juul, da Himlen luedVed Midnat, som i fagrest Morgenrøde,Da Gud som Barn paa Jorden lod sig føde,Da Haabet udsprang, da Dødsangsten døde.Saaledes daled Evangeliets BringerTil Jordens tunge Støv paa lette Vinger.Men de forsvandt, de Hellige, de Kiære;Og nu lod Christenheden Julen væreUskyldighedens Fest med fromme Skatte,Og Himlens Engle maatte Børn erstatte,Thi Jesus monne dem jo selv velsigne.Skiøndt vingeløse, Englene de ligne;Og ikkun Børn igien og deres Lige,Vi lukkes ind i Uskylds Himmerige.Dog ikke blot som Børn vi Engle tænke;Hver ædel Siæl, befriet fra Støvets Lænke,Hver salig Afdød, fra vor Kreds forsvunden,Har atter vi som Himlens Engel funden.Hver Juleqvæld i Siælens Vinter-SommerBevinget ned til os vor Engel kommer,Og styrker med sin lyse StiernekerteTro, Kiærlighed og Haabet i vort Hierte.O, Venner! Blikket her paa Tavlen fæster,Og seer, hvad han har viist, den store Mester:Seer I nedsvæve disse HimmelchoreTil Jordens Trøst, de Smaae huldt med de Store?Med fromme Blik, med milde Smiil paa Kinder,Som Fremtids Haab, Erindrings hellige Minder,De hilse os, og høit i skiønne KlyngeHosianna de til Jesu Ære synge.