Til min Maria Louise
Paa hendes Fødselsdag, den 3die September 1842.
Paa hendes Fødselsdag, den 3die September 1842.
For første Gang i fiir og tyve Aar
Jeg ikke paa din Fødselsdag dig seer.
Med Længsel gamle Skiald sin Harpe slaaer —
Hvad kan han meer?
Men Strængens Lyd til fierne Kyst ei naaer.
Dog — Siælen ei behøver Harpeklang;
Thi Datterhiertet staaer i Sympathie
Med Faderhiertet, og den Melodie,
Som Aanden sang,
Som Himlen os har lært, den høre vi.
Den høre vi, skiøndt Havet os har skilt
Vel hundred Mile med sit mægtige Vand,
Op Fieldet sine Pyramider stilt,
Og salten Strand
Sig langstrakt mellem os henbugter vildt.
Den Due, som hvert Sted at finde veed,
Hvis Englevinge trodser længste Vei —
Med Brevet om sin Hals — er Kiærlighed;
Den tynges ei
Af Bladets himmelblaa Forgietmigei.
Skiøndt kun en Due, stærk den er, som Ørn.
Hvad Ørn? en Ørn mod den er saare svag;
Den flyver, hvor det bedste Skib blier Vrag,
Til Fader, Børn,
Den spørger ei om Sommer-, Vinterdag.
Veltalende, hvor Tanken vorder stum;
Thi Tanken standser snart for Støvets Aand,
Men Kiærligheden kiender intet Baand
I Tid og Rum,
Og selv i Døden har den Overhaand.
Saa flyv, du Helligaand! flyv til den Bo,
Hvor hun som Viv og Moder Glæden fandt;
Hvor hun har ikke glemt i huuslig Ro
Den Tid, som svandt,
Og dem, som tidligst hendes Hierte vandt.