Peter Oluf Brøndsteds Jordefærd
Den 2den Juli 1842.
Den 2den Juli 1842.
Før Talen
Hver christen Siæl vel spørge maa;
Thi Støvets Tant kan den ei blænde,
Hvis Blik i Evigheden saae.
Vor tabte Ven! did skued du,
Og hvad du aned, veed du nu.
Stærk var du, som en nordisk Kæmpe,
Og sund og freidig var din Aand,
Din Flid ei Styrken kunde dæmpe,
Dig fængsled ikke Tidens Baand,
Din muntre Kraft, din Raskheds Iil
Stod i dit lyse Vennesmiil.
Da snubled du paa raske Bane;
Mangt herligt Fremtidsfrø blev qvalt,
Og Videnskabens skiønne Fane
Brat Høvdingen af Haanden faldt.
Din Laurbærkrands blev dækt med Støv —
Men evigt er dens grønne Løv.
Efter Talen
Vor Ven! hvad der var skiønt paa Jorden,
Det vinkte dig i Guds Natur:
Som Yngling iilte du fra Norden
Til Hellas’ minderige Muur;
Men over Skiønhed, Lærdom stod
Dig Christi Ord: Veer from og god!
Ja, Christen var du, ædle Døde!
Med Aand forbandt du Hierte varm;
Derfor i salig Morgenrøde
Dig trykker Jesus til sin Barm,
Og fra din hulde Frelsers Favn
Du smiler til vort Vennesavn.