Til Madame Johannsen, født Knudtzon
Paris, den 6te Juni 1808.
Paris, den 6te Juni 1808.
Vidt fiernet fra mit Fædreland,
Omgivet af en fremmed Vrimmel,
Der kiender til den sølvblaa Strand
Saa lidt, som til den sølvblaa Himmel;
Der bygger om en grumset Flod,
Hvori de vaske sig, og drikke,
I Hiertet intet Uskyldsblod,
I Øiet ingen Frihedsblikke;
Et Folk, saa langt fra norsk og dansk,
Som nogen Moderssiæl kan være,
For Resten Tidens største Ære,
Et Folk, om ikke frankt, dog fransk —
Omringet af en saadan Flok,
Hvad Andet for en Skiald fra Norden,
End paa en vældig Klippeblok
At tænke stundom sig fra Jorden;
End i en Drøm at virke frem
Den Fryd, som var ham ganske negtet;
End skabe sig et digtet Hiem
Med Alt, hvad der ham var beslægtet?
Saa giorde jeg. Og Musen lod
Mit Øie kiære Syner skue,
Og Throndhiems gamle Kirke stod
For mig i Morgenrødens Lue,
Og Valhals Vælde traadte ned,
Og diærve Helte saae jeg virke,
Og ægte nordisk Kiærlighed
Fremblomstred i den gamle Kirke.
Men, ak! det var en Phantasie;
Og da min Drøm var endt, desværre,
Var og den drømte Fryd forbi,
Thi Alt var fransk — det veed vor Herre
Hvad skildrer nu da Skialdens Lyst?
Den Glæde, som kun før han tænkte,
Opfylder virkelig hans Bryst,
Et udrømt Held ham Skiebnen skienkte.
Thi nordisk Ynde, nordisk Dyd,
Og Alt, hvad Frankrigs Flitter hader,
Og Sprogets elskte Moderlyd —
Det traf han paa de franske Gader.
Og midt i Rue de mail han saae
Et lille Throndhiem til sin Glæde,
Midt i den franske Pøl en Vraa,
Hvor Nordens Aand og Liv tog Sæde.
Med festlig Fryd jeg Harpen slaaer
Til Tak paa denne Dag, Veninde!
Den korte Glæde snart forgaaer —
Erindringen skal ei forsvinde.
Hist bedre Glæder uden Tal
Skal os i bedre Tider more,
Og paa det lille Throndhiem skal
Vi eengang tænke i det store.